Hvem er du utro?

- en anderledes bog om kærlighed og utroskab

(e-bog + lydbog)

Hør forordet her
9788791946042.jpg

Bogen behandler emnet utroskab set i det lys at halvdelen af os tilsyneladende er eller har været en partner utro, og foreslår at tiden måske er inde til at finde andre samlivsformer end monogami. "En personlig beretning uden omsvøb, uden dårlig samvittighed og uden fortrydelser. Den er et ærlighedsmanifest fra en kvinde der har smidt skyld og skam ad helvede til og valgt kærligheden frem for facadetroskab og monogamihykleri - i erkendelse af at netop det at være sig selv tro er den ultmative troskab.

Du får både lydbogen og e-bogen.

Lydbogen har jeg selv indlæst, og den varer ca. 1½ time.

Pdf + lydfiler kan downloades til din mobil, tablet eller computer straks efter køb

Køb her, og download med det samme

Anmeldelser

  • Anja Lysholm

    “Jeg har lige læst Anja Lysholms bog, Hvem er du utro. Den er fantastisk. Og jeg anbefaler alle at læse den.
    Den har så mange fine overvejelser om hvad kærlighed, ærlighed, og jalousi er. Den giver så meget stof til eftertanke. Så køb den, læs den med din partner, og tal om det som rammer dig, sammen med din partner. Det vil med garanti få jer til at komme tætter på hinanden.
    Gennem hele bogen reflekterer Anja over parforholdets finurligheder, og fortæller åben og hjerteligt om sine egne oplevelser. Og hun gør det på en meget smuk måde.
    Selv om bogen egentlig handler om polyamori, hvilket vil sige at man kan have et kærligheds forhold til flere partner på en gang, mener jeg at alle kan få så meget glæde af at læse den. Fordi den rammer os alle. Bogen handler nemlig ikke kun om at være Utro og polyamori, men lige så meget om, er vi tro mod os selv, lyver vi for os selv eller vores partner.
    Det som ramte mig mest, er netop det med at være tro mod sig selv, at sige sandheden til ens partner, også selv om det gør ondt. Det er efter min mening noget at det sværeste for de fleste par, og jeg ser det gang på gang i parterapi, at folk ikke for sagt tingene til hinanden, netop fordi de ikke vil gøre den anden ondt. Men det er jo lige netop det der er med til at skabe afstand mellem os, og det er jo ikke det vi ønsker.
    Og ja, nogle gange gør virkeligheden og sandheden ond, men det er også den der kan bringe os tætter på hinanden, hvis vi tør.”

    Sexolog

  • Anja Lysholm

    “Det spændende ved Anja Lysholms bog er, at den hele vejen igennem sigter mod at tage udgangspunkt i, hvad man selv kan gøre ved sin tilbøjelighed til utroskab -, og hvad man selv kan gøre, hvis man står i den situation, at man bliver overrasket af sin partners adfærd i den henseende . .
    Bogen er meget fortættet med grundige overvejelser og idéer, og den gør overraskende godt mod slutningen, idet den for det første erkender, at man ikke kan bruge andres erfaringer til ret meget. Underforstået: Ansvarsfraskrivelse fra bogens råd og opskrifter og godt det samme. For der er oplagte psykologiske smuttere ind imellem, hvilket vi vender tilbage til om lidt.

    For det andet gør den en rigtig god gerning ved at lave oplæg til øvelser for os, der har været ude i hvide løgne, nødløgne, middelstore løgne osv. . . . Vi bliver ført ud i en række spørgsmål, hvor vi får anledning til at lave realitetscheck på, hvor vi er i forhold til at være uærlige helt ned i den dagligdags lille nødløgn. Fornemt, for det er jo som bekendt i de små hvide, at de større tager deres afsæt, og så kan man altså hurtigt på den måde finde ud af, om man er en løgner -, og altså om man ville gå på kompromis med sandheden, hvis man falder for en fristelse om hjørnet eller på den anden side af nabohækken.

    Alt i alt er der tale om en bog, der bestemt er læseværdig og får tankerne på gled i retning af, at det går an at normalisere sine hemmelige fantasier og længsler mod en 3. person. Det er åbenheden og ærligheden omkring det, der er vigtig, dels for ens selvforståelse, men også for kommunikationen, ikke uforståeligt, mellem de to parter i et forhold.

    Endvidere legaliserer den behovet for at have flere kærester på én gang samtidig med, at den ansporer et par løsninger eller fem til, hvordan man kan gøre dette job lettere for sig selv.

    Bogen lægger op til gode debatter omkring førfølgelsesobjekter. Swingerklubber, sexportaler, trekanter og firkanter er jo normaleweise disse dage, hvorfor så ikke erkende, at utroskab også er ok -, når nu sådan cirka halvdelen af os er det.

    Vi skal blot have defineret, hvem vi så er utro imod. Og om det er muligt for os at nå frem til den frihed og ærlighed det er at være sig selv bekendt . . . Kan vi se os selv i spejlet.

    Som nævnt hopper kæden af nogle gange. Anja Lysholm forsøger at gennemskue nogle af motiverne for at være utro. F.eks. "Jeg gør det for spændingens skyld". Her forsøger hun sig med lidt psykologisk lommefilosofi og foreslår, at man skal hoppe ud i faldskærm i stedet eller investere hele formuen i aktier. Hun mener, der er masser af spænding derude. Sandt nok. Men hvis sportsgrenen med at jage og nedlægge kvinder og opleve de forskellige typer af orgasmer, man gensidigt her kan få, nu er så påtrængende, at det er den eneste sportsgren, der duer lige nu, så der kun dårlige råd som erstatning. For så er utroskaben for den person simpelthen eneste gangbare mulighed. Selv terapi er udelukket. Er alt håb så ude??? Det påstås videre i bogen, at keder man sig i et parforhold, er det ret sandsynligt, at partneren også gør. - Hmm; se, det er jo ikke sikkert. Den ene kan udmærket have masser af glæde og indhold i tilværelsen for sig selv, mens den anden keder sig gudsjammerligt. Måske passer det den ene godt, at den anden keder sig. Endvidere indeholder bogen hist og her nogle gammeltravede almindeligheder som, at livet er for kort til middelmådighed, og at du bør nok overveje, hvorfor I overhovedet er sammen, hvis . . . .

    Såmænd rigtigt nok, men . . . .tryghedsnarkomani og afhængighedssyndromer skal ofte erkendes gennem smertelige erfaringer, før det går op for en, at man udmærket kan leve uden et dårligt parforhold. Bare spørg omkring . . . .
    Dog summa summarum - en herlig og velforfattet lille bog, der er en hyldest til åbenheden og ærligheden og den hengivenhed og sammensmeltning, som kan komme ud af at være åben omkring sine længsler, lyster og projekter.”

    Familierådgiver

  • Anja Lysholm

    “"Hvem er du utro?" er ikke bare et svært spørgsmål, men også titlen på en glimrende bog fra Anja Lysholms pen. Bogen stiller nogle væsentlige spørgsmål med en indlevelse som kun kan matches af ganske få.

    Uanset om du møder utroskab hos venner eller familie, så er der mange spørgsmål du nu kan få svar på ved at læse bogen. Faktisk kan svaret virke endnu mere forbavsende når du læser det... Der er nemlig mere i den slags end de fleste tør erkende, og Anja har formået på glimrende vis at illustrere hvordan vore fordomme og opdragelsen måske ligefrem forhindrer os i at forstå nuancerne og mulighederne i kærligheden til flere på samme tid.

    Mange tror fejlagtigt det hele handler om sex. Det kan det såmænd også gøre, men det er ikke det primære sigte med bogen. Faktisk ses der mange gode moralske og etiske grunde til ikke at være uærlig - tværtimod. Ærligheden nævnes både i starten og slutningen med en energi og en drivkraft der viser, at Anja virkelig er en forfatter der brænder for sit emne.

    Når mange er forvirrede i forhold til emnet, så kan det absolut anbefales at læse bogen. Du vil få en meget bedre fornemmelse for dit eget ståsted, og en større tolerance og forståelse for, at vi ikke er ens.

    Samlet set må jeg drage paralleler til Pernille Melsted og hendes passionsbøger, for Pernille har med sin søgen efter passion samme iver og entusiasme som jeg ser i Anja Lysholms bog. Det handler altsammen om integritet, valg, ærlighed, og at turde stå ved den person man er. Spørgsmålet er så bare stadig: "Hvem er DU utro?"”

    Koordinator, tekstsnedker og medierådgiver

  • Anja Lysholm

    “Nogle gange kan de mindste ting i verden være dét, der rykker allermest i dit liv. En lille fin rød bog har de sidste uger rystet og vendt rundt på alt det, jeg troede på eller rettere sagt, det, som jeg er blevet opdraget til, man skal tro på.

    Bogen er af Anja Lysholm og hedder Hvem er du Utro? Bogens titel kan måske få læseren til at tro, at her er en bog med slibrige detaljer om utroskab eller fordømmelse af utroskab. Langt fra for Anja Lysholm åbner med sin bog nye muligheder for at se kærlighed i et andet lys end det, vi kalder normalt

    Polyamourøs
    Anja Lysholm lever polyamourøst, hvilket vil sige, at man har lov til at have mere end en kæreste åbent vel at mærke og gensidigt.
    Som Anja Lysholm skriver, er det kun i parforholdet, vi stiller ekstremt store krav til monogami, som mere end halvdelen alligevel ikke kan honorere. Kærligheden er ifølge Anja Lysholm en konstant energi og forskellen på kærligheden mellem mennesker, er blot den intensitet, vi ligger i den, så derfor giver det ingen mening at sige, at man elsker f. eks sine børn mere end man elsker sin elskede.
    Når vi er utro lyver vi og skjuler os og får viklet os ind i nogle spind, der kan være dræbende at komme ud af. Det der gør os bange og løgnagtige i vores parforhold er forestillingen om, hvad vores eventuelle kærlighed til andre vil betyde for den, vi lever med. Så vi lyver for dem, vi siger vi elsker.

    Indsigt
    Efter Anja Lysholms bog, ved jeg nu, at det er okay, når jeg ind mellem bliver revet fuldstændig omkuld af kærlighed, når jeg sidder tæt op af min dejlige stille ven, der har en sjælden dybde, men hvor, vi so far, har en tavs beslutning om ikke at overskride den grænse, der hedder venskab.
    Nogle gange kan jeg blive forelsket på et sekund nede i netto i ham den lækre, der står lige overfor mig og jeg kan mærke bølger af kærlighed, der bare vælter over mig og jeg får en stor lyst til at forfølge den følelse, der ikke handler om et pludseligt opstået begær, for det er en helt anden historie.”

    på Amine.dk

  • Anja Lysholm

    “Da bogen poppede ind af min dør, tænkte jeg bare "Hvad sker der lige her?" En bog om utroskab, det er da noget underligt noget. Især når jeg i forvejen lever i et yderst monogamt forhold med alt, hvad det indebærer. Man føler sig næsten stødt og krænket.

    MEN da jeg så havde læst de første ti sider, måtte jeg alligevel sande, at det kunne være en eye-opener, vi havde fat i der.

    Ikke fordi jeg er enig, overhovedet, men der er alligevel nogle punkter, man lige tænker en ekstra gang over, og nogle synspunkter jeg ikke lige havde regnet med, man kunne have.

    Det basale menneske tænker (vil tænke), at man da ikke er utro, når man har fundet den, man elsker, og som man skal leve happyily ever after med.

    Anja Lysholm, som er forfatter til bogen, er dybt uenig og kommer på den konto med argumenter, der ville sætte selv Pia Kjærsgaard på plads.

    I følge bogen er 50 % af alle mennesker utro. Spørgsmålet er jo så bare, hvor grænsen for utroskab går. Det vil altid være et in
    Velskrevet bog med gode eksempler, og gode
    fortolkninger.”

    på Aniston.dk

Utro?

De fleste bøger om utroskab handler om hvor forfærdeligt og forkert det er. Denne bog tager udgangspunkt i den realitet i at de fleste af os er utro på et eller andet tidspunkt i vores liv, og hvad vi helt konkret kan gøre ved det. (Bogen præsenterer begrebet polyamori som siden bogen udkom i 2009, er blevet mere almindelig kendt end det var da den udkom.)

En bog om ærlig kommunikation - ikke mindst med dig selv.

Læs den hvis du:

- gerne vil forstå en utro partner
- er utro og ville ønske du kunne være ærlig
- elsker to eller flere og ikke ved hvem du skal vælge
- føler dig låst i dit forhold, men tænker "man ved hvad man har, men ikke hvad man får"
- er i et sexløst parforhold og tænker at du derfor er i din gode ret til at være utro
- lyver fordi du er bange for at miste din partner
- tit tænker ”hvad man ikke ved, har man ikke ondt af” 
- tror på myten ”en gang utro, altid utro” 
- ikke tror man kan elske to eller flere på én gang
- ikke kan tilgive din partner (eller dig selv)
- har nogle følelser du ikke synes du burde have