Healing Development med Hemi-Sync

 

Healing Development er for dig der allerede har deltaget i den grundlæggende Hemi-Sync-workshop Udforskning af bevidsthed (eller den tidligere udgave, Excursion Workshop). Alternativt skal du have arbejdet med Wave-seriens Fokus 10 og 12 på egen hånd.

I løbet af de to dage workshoppen varer, kommer vi igennem øvelser hvor du 

  • lærer at heale med delfin-energi*
  • lærer at hæve din vibration 
  • lærer at åbne dit hjerte

I Fokus 11 får du simple værktøjer – små ”funktionskommandoer” til dig selv - til at

  • forstærke dine 5 fysiske sanser (eller skrue ned for dem hvis du får brug for dét)
  • sove bedre
  • falde hurtigere i søvn
  • få vejledning og svar på spørgsmål mens du sover
  • vælge og huske dine natlige drømme
  • genoplade lynhurtigt med blot få minutters hvile
  • øge din fysiske styrke ved behov
  • forbedre din koordinering
  • forbedre din fordøjelse 
  • skabe lige den funktionskommando du har allermest brug for i dit liv.

En spændende og anderledes workshop som forbedrer dine healerevner.

Kan bruges uanset om du er professionel healer eller terapeut, eller du selv har helbredsudfordringer.


*Øvelserne med delfinenergi er baseret på hjernebølgefrekvenser målt hos dygtige healere af Robert Monroe i hans laboratorium mens de healede. Det betyder at frekvenserne der afspilles her, hjælper dig ind i samme tilstand.

Human Plus – hvad er det for noget?

Human Plus er måde at aktivere underbevidsthedes kraft på og derigennem give mulighed for at skabe ændringer i dit liv. De frekvensmønstre der ligger på Human Plus-øvelserne, får dig blidt ind i en særligt modtagelig, balanceret tilstand og etablerer en ”adgangskanal” (The Access Channel) som er den ultimative kommunikationskanal til alle niveauer af din bevidsthed.

Under øvelserne åbnes adgangskanalen, og i den tilstand lærer du en række forskellige ”funktionskommandoer” (korte sætninger) som du sidenhen kan aktivere og bruge i hverdagen til f.eks. at kontrollere din appetit, skabe en følelse af glæde, få mere flow, finde løsninger, koncentrere dig, huske bedre og meget andet. 

Inspirationen til disse øvelser fik Robert Monroe under sine ud af kroppen-rejser hvor han stødte på et folk i en fjern fremtid som han kendte som ”Mennesker Plus”, altså mennesker med adgang til ”noget mere”. Han betragtede det som hans vigtigste gave til menneskeheden at udvikle dette simple indlæringssystem til at lære folk at få kontrol over deres fysiske, følelsesmæssige og mentale systemer og bryde ud af deres selvskabte begrænsninger.

Skip Atwater fra Monroe-instituttet fortæller lidt om H+ her: 


Hvordan foregår workshoppen?

Som på den forrige workshop: Øvelserne høres liggende (på madrasser) i behagelige hovedtelefoner. Før hver øvelse får du en introduktion til øvelsen, hvad formålet er med den, og hvad du kan forvente. Efter øvelsen får du lidt tid til at skrive ned hvad du oplevede (eller ikke oplevede, hvilket er lige så vigtigt) undervejs, og vi taler kort i gruppen om hvordan den forløb.

Workshoppen foregår på dansk, men de øvelser vi lytter til undervejs, og det skriftlige materiale du får, er på engelsk.

Den varer to dage. Begge dage er det fra kl. 9 til 17.30.


Planlagte workshops

  • 24.-25. maj 2025 (7 pladser)

Workshoppen bliver her afholdt i det smukke galleri og kursussted Førslev Mølle. 

Inspirationscenter Polynesien

Førslev Mølle ligger på Førslev Møllevej 5, 4690 Haslev. Bus 440R, som kører mellem Ringsted st. og Haslev st., holder en kilometer derfra.

(Skal jeg holde en workshop hos dig, så læs om at arrangere en workshop her.)

Overnatning?

Nærmeste overnatningsmulighed er:

EMMAUS - læs mere her
Højskolevej 9 
4690 Haslev 
Tlf.: 54 43 54 33

Hvem underviser?

Som på den første workshop er det mig, Anja, der faciliterer og guider dig gennem processen.

Jeg er certificeret Outreach Trainer ved Monroe-instituttet i USA og holder som den eneste Monroe-instituttets workshops i Danmark.

Jeg arbejder stadig ud fra Monroe-instituttets retningslinjer:

The Monroe Institute has a strong conviction that it is important to support and assist individuals in finding personal answers, rather than promoting a particular belief system or doctrine, thus all are encouraged to bring individual interests and concerns to this course. Though there is an opportunity to examine broad overviews regarding consciousness and change, it is up to each individual to discover and reach his or her own personal conclusions with the assistance of both the course facilitators and within the group setting as the concept of being more than one’s physical body is investigated and explored.

Hvad koster det?

Prisen for en hel weekend er 2.900 kr. Det er uden frokost, men jeg sørger for kaffe, te og lidt at gumle på undervejs.

Når du har gennemført workshoppen, får du i øvrigt (igen) en rabatkupon til Monroe-instituttet på 200 $ der gælder hvis du tager et af deres kurser. Ikke kun hvis du tager til USA, men også de trainere der tilbyder kurserne rundt om i Europa – f.eks. England og Tyskland, giver dig rabatten. Bemærk at denne kupon ikke kan kombineres med den du fik på den første workshop.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Jeg kan overhovedet ikke huske hvad jeg lærte sidst. Kan jeg godt være med alligevel? 

Svar: Ja. Du får det hurtigt genopfrisket. 

Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål jeg ikke får besvaret af at læse teksten her – hvad så?

Svar: Skriv straks til mig på anja@uforklarbar.dk, og spørg om alt det du måtte være i tvivl om.

Ønsker du en workshop i dit område?

Jeg kommer meget gerne og holder en workshop der hvor du bor. Det kræver at vi finder et egnet lokale (det kan f.eks. være hjemme hos dig hvis du har plads – det er meget hyggeligt at gøre det i private omgivelser), og at du/vi kan finde andre der vil være med. Læs mere om en mulighed her: Arranger en workshop.